Byggeriet skal op af starthullerne, hvis de vil kapre generation Z

3000 færre elektrikere, 8300 færre smede og 2000 færre murere de næste ti år. Fremtiden ser sort ud for bygge- og installationsbranchen, hvis den ikke får flere unge håndværkere. Derfor giver Fællesfonden ordet til de unge på konferencen ”Next Generation” den 6. juni for at blive klogere på, hvordan branchen kan tiltrække generation Z.

150.000 færre faglærte i 2035. De store årgange er på vej på pension og er godt i gang med at blive erstattet af generation Z, som hellere vil kigge dybt i bøgerne end tage et værktøj i hånden. Så hvordan vender vi udviklingen og gør bygge- og installationsbranchen attraktiv igen? Det spørger Fællesfonden de unge om på konferencen ”Next Generation” den 6. juni.

– Vi har ikke været nok nysgerrige på de unge. Vi har tilpasset vores uddannelser til arbejdsmarkedet uden at skele til de unges præferencer. Det skal vi gøre op med, hvis vi vil tiltrække nye generationer til vores erhverv. Derfor vender vi skibet og spørger generation Z, hvad de drømmer om. Vi får et ungt Byggemonopol på scenen, som giver gode råd til hele branchen. Det bliver en super spændende og dynamisk dag. Jeg glæder mig helt vildt, siger sekretariatschef i Fællesfonden Sidse Buch.

De unge er eksperterne
En af de unge i Byggemonopolet er Emmilie Joy Hansen, som er engageret i Lærlinge for Bæredygtighed. Hun læste oprindeligt geografi, men besluttede sig for at bytte bøgerne ud med en uddannelse som bygningssnedker for at få større mening med sit arbejdsliv.

-Jeg elsker, at vi er eksperterne på Fællesfondens konference. Normalt er ekspert jo noget, man forbinder med at være en gammel nisse. Men vi har noget vigtigt at byde ind med i forhold til de udfordringer, vi oplever ude på uddannelserne og i arbejdslivet. Vi glæder os til at diskutere, hvordan vi kommer videre, siger Emmilie Joy Hansen.

Skolerne skal satse mere på det sociale
En af de største udfordringer er den svage sammenhængskraft på skolerne, mener Emmilie Joy Hansen. Skolerne bruger ikke nok krudt på at styrke de sociale og faglige fællesskaber, som holder eleverne oppe, når det bliver svært.

– Det er ofte op til eleverne selv at få det sociale op at stå i en klasse. Det kan godt være lidt svært som 16 årig at tage det initiativ. Men hvis det sociale ikke fungerer, så engagerer eleverne sig mindre, og det bliver meget lettere at droppe ud. Skolerne skal fokusere mere på fællesskaberne og fx åbne værkstederne op efter skoletid, så vi kan udvikle os fagligt og socialt i fritiden, siger Emmilie Joy Hansen.

Emmilie efterlyser også flere eksperimenter med mere bæredygtige materialer ude på skolerne:

-Hvis du gerne vil rykke på den grønne omstilling, så læser du til arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør – ikke håndværker. Det er virkelig ærgerligt for det er jo os, som i sidste ende skal bygge det, der bliver tegnet. Der er masser af steder, vi kunne sætte ind for at gøre håndværksuddannelserne mere bæredygtige fx ved at vælge åndbare materialer, minimere spild og blive bedre til at bestille de rigtige mængder hjem. Sværere er det ikke, slutter Emmilie Joy Hansen.