Af Gunde Odgaard sekretariatschef i BAT Kartellet og Fællesfonden, Michael H. Nielsen konsulent for Fællesfonden og tidl. direktør i Dansk Byggeri & Marie Leth seniorrådgiver i Enestående Kommunikation & PR
Der venter alle i byggeriet en kraftanstrengelse for at nå i mål med det bæredygtige byggeri. Vi har længe holdt fast i hævdvundne traditioner fremfor at tænke fornyelse og grøn innovation. Men heldigvis er tiderne ved at ændre sig. Godt hjulpet på vej af en klimabevidst ungdom har det danske samfund forpligtet sig på at reducere udledningerne med 70% i 2030 i forhold til 1990. De nye målsætninger får store betydninger for bygge- og installationsbranchen, som allerede fra næste år skal vænne sig til at beregne CO2 udledninger på alt nybyggeri over 1000 m2. Mindre nybyggeri skal indlevere LCA beregninger.
Bygherrerne sidder med nøglerne til udbuddet
På Fællesfondens konference om bæredygtigt byggeri forleden var det tydeligt, at klimakrav er et altafgørende instrument i den grønne omstilling. Det er let at skyde bæredygtige beslutninger til hjørne i en travl hverdag, men når CO2 udledning bliver et konkurrenceparameter, kommer der hurtigt handling på bordet. Kort sagt: Regulering og efterspørgsel spiser gode intentioner til morgenmad.
Det er også derfor, at bygherrerne er så vigtige for udviklingen af bæredygtigt og cirkulært byggeri. Som bygherrer sidder I med nøglerne til udbuddet og kan skrue på de ting, der bliver efterspurgt: lærlinge på byggepladsen, lavere CO2 forbrug i materialerne, fossilfrie byggepladser etc. Derfor opfordrer vi jer til at stille krav, så I kan skubbe på den bæredygtige udvikling. I skal have fokus på både design, udførelse og drift, men også på kompetencer.
Stil krav til kompetencer
Hvis bygherrerne stiller krav til rådgivernes kompetencer indenfor bæredygtigt byggeri, sikrer I, at der er nødvendige ekspertise på byggepladsen til at træffe de rigtige bæredygtige valg. På samme måde skal I have fokus på leverandørernes evne til at levere bæredygtigt byggeri. Indsatserne skal dokumenteres og matche kravene i udbuddet, så intentionerne bliver fulgt ordentligt til dørs. Dermed gør I bæredygtige kompetencer til et konkurrenceparameter. På materialesiden er der heldigvis kommet mange redskaber, der gør det muligt at måle den grønne performance. EPD’er (miljøvaredata) og LCA (livscyklus analyse) gør det lettere at måle CO2 aftrykket og tvinger materialeproducenterne til at arbejde med deres fremstillingsprocesser, så materialerne bliver så klimavenlige som muligt.
Brug data til at måle performance
Sidder I med renoveringer og drift, kan I med fordel bruge data til at se, hvordan I kan forbedre jeres bygningers performance. Det kan være el- og varmeforbruget, som kræver et ekstra tilsyn. Behovet for at overvåge den daglige drift er desværre blevet mere aktuelt end nogensinde med de høje energipriser afledt af den ulykkelige krig i Ukraine.
Som bygherrer har I faktisk også muligheden for at påvirke hele samarbejdskulturen på projektet. I kan skrue udbuddet sammen, så der sker en tidlig inddragelse af udførende og materialeproducenter i processen. Det sikrer, at mere viden og praktiske kompetencer kommer i spil, og at alle får en forståelse for de bæredygtige overvejelser bag udbuddet. I skaber fundamentet for et stærkt samarbejde, så der bygges rigtigt og uden svigt første gang. Samtidig bliver vi bedre til at forstå hinanden, når vi arbejder sammen i flere faser af byggeprojektet. Tidlig inddragelse kan få os til at se hinanden som medspillere fremfor modspillere. Det er der god brug for, hvis vi skal udvikle byggeriet i en mere bæredygtig retning.
Der er ingen tvivl om, at bæredygtigt byggeri kræver nye samarbejdsformer, men vi har også brug for at styrke det fælles sprog. Vi er nødt til at være enige om, hvad vi mener, når vi taler om bæredygtigt byggeri. Handler vi alene ud fra klimahensyn eller tænker vi mere holistisk og arbejder med både en social, økonomisk og miljømæssig dimension? Det må vi blive enige om en gang for alle. For en ting er sikkert: bæredygtigt byggeri er morgendagens byggeri.