Bæredygtigt og Cirkulært Byggeri – Nye krav

Arrangement d. 22. august 2023

BÆREDYGTIGHEDSKRAVENE KOMMER TIL BYGGEPLADSEN

Hvad betyder kravene om mere bæredygtigt og cirkulært byggeri for bygge- og installationsbranchens udførende virksomheder? På Fællesfondens tredje konference satte vi fokus på, hvad de udførende virksomheder kan gøre for at reducere deres ressourceforbrug, mindske CO2 udledningerne og bygge mere cirkulært.

I Danmark forbruger vi så mange ressourcer, at hvis hele verden havde det samme forbrug som os, skulle vi bruge fire jordkloder. Vores enorme ressourceforbrug koblet med klimaforandringerne gør det bydende nødvendigt at ændre vores ’brug og smid væk’- kultur. I stedet skal vi have et samfund, der er CO2 neutralt, miljømæssigt bæredygtigt og baseret på cirkulær økonomi.

På Fællesfondens konference satte vi fokus på de nye bæredygtighedskrav til byggeriet og betydningen for bygge- og installationsbranchens udførende virksomheder. Samtidig så vi på, hvilken betydning den cirkulære økonomi får for bygge- og installationsbranchen. Hvilke krav skal de udførende virksomheder leve op til? Hvad betyder bæredygtighed og cirkulær økonomi for produkter, ydelser og kompetencer i fremtidens byggeri?

Konferencen blev afholdt den 22. august 2023 hos Enemærke & Petersen. Her kan du downloade alt relevant materiale fra dagen.

Artikel om dagen

Nu kommer klimakravene til byggepladsen

Nye krav til byggeriet lurer i horisonten, når klimakravene skal revideres i 2025. Alt tyder på, at byggepladsen bliver omfattet af beregningerne af CO2 belastningen. Byggepladsen står nemlig for op til 15 procent af et nybyggeris samlede klimabelastning. Så der er noget at komme efter når bygge- og installationsbranchen skal bidrage til byggeriets grønne omstilling. […]

Program & Præsentationer