Byggeriet har akut brug for arbejdskraft. Men undervisningen og kulturen ude på byggepladserne gør det svært at tiltrække unge. Derfor inviterer Fællesfonden til workshop, der skal få branchen op i gear og sætte gang i de nødvendige kulturforandringer.
Opgaverne står i kø til bygge- og installationsbranchen, som skal renovere bygninger, elektrificere samfundet og muliggøre den grønne omstilling. Problemet er bare, at der mangler hænder til opgaverne. Alene installationsbranchen mangler 7000 nye elektrikere. Der er brug for at gøre noget, hvis branchen skal kapre generation Z.
Derfor inviterer Fællesfonden til workshop for unge i branchen og gamle i gårde for at finde formlen for fremtidens bygge- og installationsbranche. Workshoppen finder sted på Håndværkskollegiet i Horsens, og en af de unge, som har sagt ja tak til at deltage, er Frederik Halkjær, som er uddannet elektriker. Han tror, at problemerne med rekruttering begynder i folkeskolen:
- Uddannelsesvejlederne ved ikke nok om erhvervsuddannelserne. Hvis du har gode karakterer, så siger de nærmest per automatik, at du skal i gymnasiet. Jeg fik selv at vide, at jeg var for klog til at blive elektriker. I sådanne situationer er det svært at vælge at blive håndværker, siger han.
Brug for ny kultur på byggepladsen
Men der er også brug for en kulturændring ude på byggepladserne, hvis branchen skal være attraktiv for de kommende generationer. De unge har andre præferencer end de ældre i forhold til overarbejde, arbejdsmiljø og omgangsformer. Det giver tit konflikter, som de unge er dårligt rustede til at håndtere:
- Vi prioriterer en sund balance mellem arbejde og fritid og ønsker ikke at gå på kompromis med arbejdsmiljøet og vores trivsel på jobbet. Dette synspunkt kan nogle gange være svært for den ældre generation at forstå. Har du en anden seksualitet eller stikker lidt ud fra de hvide mænd på pladsen, kan der også godt komme nogle grove kommentarer. Nu er jeg selv i en stor virksomhed, hvor ledelsen har meldt ud, at der skal være plads til alle. Men det er et problem i mange af de mindre virksomheder. Det ville være godt, hvis skolerne klædte os på, så vi er bedre rustet til at møde livet på byggepladserne og måske udfordre det, siger Frederik Halkjær.
Mere fleksibilitet tak
Det kan også være svært at få familielivet til at hænge sammen med arbejdstiderne på byggepladsen. Hvor mange andre brancher har flextid, så er byggebranchen meget ufleksibel, mener Michael Schmidt, som er uddannet struktør og deltager på workshoppen:
- Jeg har tre børn, som jeg skal hente, når det er min uge. I den uge ville jeg gerne kunne gå tidligt og så til gengæld give den mere gas, når jeg ikke har børnene. Men det er svært at gøre med den måde arbejdet er skruet sammen på. Hvis man kunne indføre mere fleksibilitet i branchen, ville det blive mere attraktivt at blive håndværker og færre vil droppe ud, siger han.
En anden udfordring er, at undervisningen på skolerne ofte er ude at trit med virkeligheden på byggepladsen:
- Vi lærte at støbe en trappe efter en 30 år gammel metode, som ingen bruger længere. Det virker til, at de ældre lærere blokerer for nye ideer. Det gør det ikke mere attraktivt at uddanne sig til håndværker, hvis du føler, at du spilder tiden på skolen, slutter Michael Schmidt.