Generation Z vil ikke nøjes med skåltaler. De vil se reel forandring i den måde, vi bygger og arbejder på. Hvis ikke byggeriet lytter, bliver vi valgt fra, når de unge skal vælge karrierevej.
Af Sidse Buch, Michael H. Nielsen og Marie Leth fra Fællesfonden – et samarbejde mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne i byggeriet
Tidligere på måneden udkom Lærlinge for Bæredygtighed med deres manifest: Bevaringsværdig byggebranche. Manifestet indeholder en række fremtidsvisioner for byggeriet, der handler om at bygge mindre, renovere mere og altid sætte bæredygtighed først.
Manifestet er smukt og præcist skrevet. Det udtrykker en række frustrationer med byggeriet, som deles af mange unge i branchen. Ja, i virkeligheden kan man nok finde en del af forklaringerne på byggeriets udfordringer med at tiltrække generation Z i den lille bog på godt 100 sider.
I Fællesfonden har vi holdt to arrangementer med fokus på de unge i byggeriet. Vi har bedt de unge om at formulere bekymringer, glæder og drømme for fremtiden. Og det er slående, hvor beskedne deres ønsker i virkeligheden er. Her er tre nedslag fra vores workshop i januar.
Kulturændringer
Byggeriet har brug for at ændre kulturen på byggepladsen. De unge vil ikke finde sig i at blive talt grimt til, høre på sexistiske kommentarer eller racistiske jokes. For os lyder det ikke særlig banebrydende. Det burde være en selvfølge i 2025. Men ikke desto mindre hører vi det igen og igen. Og det faktisk lidt rystende, for hvor svært er det at beslutte, at vi taler ordentligt og respektfuldt til hinanden – også på byggepladserne?!
Bedre trivsel
De unge ønsker et miljø, hvor de trives fagligt og socialt. De mange skift mellem skole- og praktikophold gør det svært at udvikle sociale fællesskaber med jævnaldrende. Måske skolerne kunne diskutere best practice og komme med nogle bud på en sjovere skolegang? Eller stille læringsfaciliteter til rådighed for de nysgerrige og engagerede unge, der gerne vil arbejde med deres fag og faglige udvikling?
Mestre og svende på pladsen skal også blive bedre til at tage imod de unge og sikre en god start på lærepladsen. Føler de unge sig set, daler risikoen for, at de dropper ud. I andre brancher arbejder man bevidst med onboarding af nye medarbejdere. Var det en procedure der kunne finde vej til byggeriet? De unge vil gerne opleve, at de er en del af den virksomhed, de er under oplæring i. Ja, måske var det lige netop det, der sikrede en ny dygtig medarbejder.
Nysgerrighed og bæredygtighed
Erhvervsskolerne skal blive bedre til at tilrettelægge undervisningen, så den er levende og relevant for de unge. Undervisningen opleves ofte som forældet. Flere fag med fokus på grøn omstilling, biobaserede byggematerialer og moderne byggemetoder vil være velkomne. Og så skal der selvfølgelig være ordentlige værktøjer at arbejde med. Virksomhederne skal tage den grønne omstilling til sig, stoppe skåltalerne og bidrage til en branche i bedre balance både socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Byggeriet skal i dialog med de unge
Byggeriet er ikke gode nok til at række ud til de unge. Tværtimod er der en forventning om, at de skal finde sig i lugten i bageriet. Men det harmonerer dårligt med en generation, som er vant til at blive lyttet til og inddraget. De unge forventer at blive hørt, og der er masser af brancher, som står klar til at tage imod dem på deres betingelser. Så stop med at tale om og til de unge. Lyt og tal med dem i stedet. De unge har noget på hjerte og holdninger til den fremtid, de skal virke i.
Fællesfonden følger op på dialogen med en debat med Lærlinge for Bæredygtighed på HÅNDVÆRK den 5. februar 2025